“Nåååh… så derfor virker det ikke!” – kærlighedssprog med mening
Et par kom til mig for nylig. De smilede lidt skævt, da jeg nævnte de 5 kærlighedssprog.
“Ja ja, vi kender dem godt,” sagde de. “Vi har taget testen… faktisk flere gange.”
(Fair. Det har halvdelen af Danmark efterhånden)

Så vi gik i gang.
Tavlen røg frem. Mine kragetæer gjorde deres entré. Et par tændstikmænd fik problemer i parforholdet.
Og efter 30 min, sad de begge med det samme udtryk:
“Aaaaaah! Nååååh! DET er derfor det ikke virker!”
For her er sandheden:
Det er én ting at kende sit kærlighedssprog.
Noget helt andet at forstå:
– hvorfor “skal jeg hente noget med hjem?” ikke føles romantisk, hvis partneren hellere vil have et kram.
– hvorfor ros og komplimenter preller af som teflon, hvis det ikke er dér de mærker kærlighed.
– og hvorfor “jeg har tømt opvaskeren!!!” ikke altid giver den stående applaus man måske havde håbet på.
Når vi kortlægger jeres sprog sammen, sker der noget:
– Der opstår ro
– Klarhed
– Og en del “okay, det giver faktisk mening nu.”
I går herfra med praktiske værktøjer, I kan bruge samme aften – uden at skulle tage en parforholdsuddannelse.
Ja, kærlighedssprog har været overalt på sociale medier de seneste år. Men når det kobles til jer, jeres mønstre og jeres hverdag… så bliver det både sjovere, dybere og langt mere effektivt.
Er I klar til jeres eget “ahhhh, NU forstår jeg det”-øjeblik?
Så er I altid meget velkomne hos mig i Roskilde.